Playmobil dengang og nu

Mad

Playmobil dengang og nu

De blå kasser med de små simple plastikfigurer. Dem med grydefrisure, et simpelt ansigt og grabsehænderne. Playmobil har eksisteret siden 1974. Næsten i sin oprindelige form.

Vi har nok alle leget med Playmobil mindst én gang i vores barndom.

Børn i dag leger stadig med dem.

Figurerne og deres univers har udviklet sig. Men den oprindelige form og idé er der stadig. Det virker jo, som det skal.

Men lige fra starten har der været flere forskellige sæt at vælge imellem. Det var allerede dengang alsidigt og kunne derfor ramme bredt. Ligegyldigt om det var politi eller heste, der var barnets lidenskab, så kunne barnet leve sig ind i den ønskede verden.

Hvorfor elsker vi Playmobil?

Det gør vi, fordi det er legetøj fra vores barndom og fuld af gode minder om leg og kammerater. Forældre kan godt lide at overlevere deres fortid til nutid. Det kan kun lade sig gøre, fordi Playmobil er kvalitetslegetøj, der rammer plet hos forbrugerne. Ellers havde det ikke overlevet så længe.

Dit barns læring gennem Playmobil

Dets alsidighed gør Playmobil til en sjov legeoplevelse, fordi legen kan få frit løb. Der kan leges med enkelte figurer. Der kan leges med ét univers. Eller der kan sættes en masse sæt sammen og barnet kan derved stort set bygge en hel by.

Altså forskellige historier og funktioner sat sammen.

Det udvikler barnet at lade figurerne indgå i sociale relationer med hinanden og at give hver figur en unik egenskab. Samtidigt lærer barnet om de forskellige funktioner, der er i de forskellige sæt. F.eks. så opererer dyrlægen dyr i sin dyreklinik. Det kan læreren i skolen ikke. Han kan til gengæld lære børnene at læse.

Praktisk set så er legetøjet robust og der er selvfølgelig ingen blødgørere i det plastik, der er brugt til at fremstille figurerne og deres tilbehør.

Playmobils historie

Hans Beck opfandt i 1974 de kendte Playmobilfigurer. Firmaet han var ansat i hed Geobra Brandstâtter GmbH. Firmaet havde en økonomisk krise og derfor bad ejeren Hans Beck om at fremstille noget legetøj, der var billigt at producere og lancere. Derfor er figurerne så enkle. Men designet virkede jo. Helt op til i dag.

De første figurer var helt ensfarvede med undtagelse af hovedet, der altid var hudfarvet. Senere blev hænderne også gjort hudfarvede og der kom flere forskellige farver og mønstre på deres tøj.

Figurerne blev også udvidet med børn og babyer.

I 1978 blev der fremstillet Playmobil Color, som var figurer, der var helt hvide. Dem skulle man så selv dekorere med særlige tuscher. De udgik af produktionen efter et par år.

Pirattemaet er Playmobils vigtigste kendetegn og succes. Piratskibet med pirater i alle udgaver og farver er ofte det, man associerer Playmobil med.

Noget legetøj dominerer gennem generationerne. Playmobil er klart én af disse.

Om nostalgi også er medvirkende til dette, vides ikke. Men uden kvalitet og den rette idé, som fanger børnene, kan det ikke lade sig gøre, ligegyldigt hvor nostalgiske forældrene er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.