HOME| FORHANDLERE| SLYNGE OVERSIGT| INFO | KONTAKT |ARTIKLER | LINKS
               

Artikler om at bære sit barn i slynge.

 

Her  finder du artikler om slynge brug.

Vi opdatere jævnligt - de nyeste artikler ligger øverst.

 

 

 


 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sommer i en baby slynge.

På de varmeste dage kan det godt blive en varm affære at bære sit barn i
en babyslynge.

Når du skal finde ud af hvor meget tøj baby skal have på, er det en god ide at mærke temperaturen i babys nakke med din lillefinger. Dette sted giver det rigtige indtryk af, om baby har det varmt eller koldt.

En babyslynge er en helt uundværlig del af rejse bagagen, da den
fylder meget lidt, men samtidig er fantastisk anvendelig i rigtig mange
situationer.

Skal I ud at flyve, skal klapvognen ofte afleveres ved "check in" og
barnet skal bæres ud til flyet. Klapvognen fås først sammen med bagagen og indtil den udleveres skal baby bæres igen, sammen med evt. håndbagage og pusletaske.

Babyslyngen er også genial, når du tager til stranden. Det er let at komme
igennem sandet i forhold til at trække afsted med en barnevogn og baby kan komme med ud at soppe, uden at blive våd eller solbrændt.

Med større søskende er dette en rigtig dejlig frihed at opnå.
De lidt større børn kan sidde på hoften og afprøve vandet fra en mere tryg
position.

 Der findes særlige badeslynger der er meget lette og tørrer hurtigt.

Der findes også specielle slynger, der beskytter mod solens skadelige
stråler, som kan bruges hvis i opholder jer længere i direkte sol. Disse
er især velegnede, hvis I rejser sydpå hvor solen er meget skarp.

Du kan sagtens bruge en almindelig let bomuldsslynge til at bade med. Sørg for at smøre med høj solfaktor eller dække arme eller ben der "stikker" ud af slyngen.
Den tørrer lidt langsommere, men du kan evt. anskaffe dig en reserve
slynge, hvis I bader ofte.

Husk at ringene på en slynge bliver meget varme i en bil, der har stået i solen. (Det samme gælder låsen på en autostolen - så pas på!)

 

Udskriv

 

 

• Slynge-net.dk © 2005 •