www.Slynge-net.dk © 2005 - 2009                    

 Forside

 Forhandlere

 Slynge oversigt

 Bære stillinger

 Artikler

 Om slynge-net.dk

 Kontakt

 Links

 

 

Stor bæreguide i norske "GRAVID"

resume af Anne-Louise Bertelsen (al@mamaslife.dk)

 

Det norske forældre og barn magasin GRAVID har lavet en bred vurdering af bæreredskabernes bestsellere. I guiden indgår bæreseler, slynger og vikler.

 

Kiropraktor Cecillia Lothe fra Majorstuen Osteopati vurdere ergonomi for både barnet og den voksne. Karen Sand fra www.tettinntil.com, der er bærehjælper og frivillig entusiast, giver vejledning i rigtig bæreteknik.

 

Guiden indeholder gode råd fra kiropraktor og bærehjælper.

 

De testede bæreseler er: BABY BJÖRN ACTIVE – Red CASTLE SPORT – ERGO BABY CARRIER og MEI TAI BABY HAWK.

 

Om bæreseler siger kiropraktor:

Et nyfødt barn bør bæres i liggende stilling med benene samlet.
Små børn sættes alt for tidligt i autostole og skråstole. Svajet i korsryggen udvikles først når barnet lærer at kravle og det er slet og ret ikke godt for ryggen at tvinge dem op i siddende stilling. Det er vigtigt at ryggen aflastes og at benene ikke dingler. Bæreseler presser hofterne ud på et meget tidligt stadie. Når barnet er nyfødt bør benene være samlet. Der findes ikke nogle variations muligheder for den som bærer. Babyer bør ikke sættes i seler før 3-4 mdr. alderen. Der er barnet stærkere og kan holde hovedet selv. Red Castle Sport giver stor belastning for bærers nakke og skuldre når barnet sidder fremadvendt. I Ergo Baby Carrier-selen sidder barnet med knæene højere end hofterne, noget som er godt i forhold til bækken og hofter.

 

Bærehjælperens kommentar:

Når barnet sidder i selen, dingler benene frit, dette gør at hele vægten hviler på hofte og bækken. Det er ikke godt for den lille. Man skal undgå bæreredskaber som tvinger barnets ryg i ret stilling. Ryggen skal til enhver tid aflastes og det opnås ikke i en sele. Det er desuden let at fejlmontere selen på den som bærer og dermed bliver belastningen helt forkert.

Børn bør ikke sidde udadvendt, når de er for små. For mange indtryk kan gøre dem utrygge og urolige, de kan slet og ret blive overstimulerede. Når man bærer i en Mei Tai, er det vigtigt at binde stramt. Nyfødte kan fint bruge denne sele. Her skal blot bruges fosterstilling.

 

De testede slynger er: MAMABASIC og CXD BABY.

 

Slyngerne kommenteres af kiropraktor:

 

Barnet sidder ergonomisk rigtigt i forhold til hofte og benstilling, og vægtfordelingen er fin. Barnets ryg aflastes og barnet ligger med afrundet ryg. Det er vigtigt, at slyngen monteres rigtigt med hensyn til belastningen for den som bærer. Meget positivt, at man kan skifte side at bære i.

 

 

Bærehjælperen mener følgende om slynger:

 

Man ser tydeligt at barnets ryg aflastes og at både hofter og bækken er i rigtig position. Fordelen med slyngen er at man kan bære på begge sider, man kan desuden amme. De er enkle i brug, og passer lige godt om det er større eller mindre børn. Anbefaler alle nybegyndere at anskaffe en slynge og en stræk-vikle.

 

 

De testede vikler er: Didymos og Moby Wrap

 

Kiropraktor om Vikler:

 

Ser anvendelig ud, sidder godt og virker behagelig for både mor og barn. Måske ikke så anvendelig for mænd? Virker lidt kompliceret at bruge. Fordelagtigt at man også kan bære barnet på ryggen. Barnets ryg- og hoftestilling er god, og vægtfordelingen er helt rigtig.

 

Bærehjælperens kommentar:

 

Vikler åbner for et utal af muligheder. Man kan bære på både ryg, mave og hofter. Man kan også bære tvillinger. Hvilken vikle man vælger, er ofte en smagssag i forhold til farve og stoftype. Hvis man skal bære store børn, bør man vælge en slidstærk vikle. Mange tror, at det er lettere at bruge korte vikler, men ofte er disse vanskeligere at tage på end  standard vikler på ca. 5 meter. Hvis man først har lært at bruge viklen, er det faktisk let. I en vikle ligger barnet som en banan, hvilket er særlig fordelagtigt og trygt for barnet. Et godt tips, er når man bærer barnet på ryggen, at have et lille spejl i lommen. Så kan man let tjekke hvordan den lille har det der omme. Anbefaler at bærere med lidt større børn køber en vævet vikle.

 

Guiden indeholder desuden en test hvor Far Kjertil med Oskar og Mor Anne med Sindre prøver de forskellige modeller og giver deres kommentarer til hver enkelt bære redskab.

Artiklen i forbindelse med guiden, kommer desuden omkring nogle af fordelene og lidt generelle råd om at bære sin baby.

 

Læs artiklen i det norske GRAVID november/desember 2006. Foreldre & Barn. http://gravid.no/

 

 

 

 

Annoncer: