HOME| FORHANDLERE| SLYNGE OVERSIGT| INFO | KONTAKT |ARTIKLER | LINKS
               

Artikler om at bære sit barn i slynge.

 

Her  finder du artikler om slynge brug.

Vi opdatere jævnligt - de nyeste artikler ligger øverst.

 

 

 


 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tips fra fysioterapeuter.

af Anne-Louise Bertelsen indehaver af Mama's LIFE (al@mamaslife.dk)

 

Et ofte stillet spørgsmål, når man præsenterer slynger er: ”Ligger baby rigtigt?”.

For at belyse dette grundigt, har jeg konsulteret fysioterapeuter, der har undersøgt slyngen og måden at bære sit barn på.

Denne artikel resultatet af dialogen, der viser en generel opbakning fra fysioterapeuterne til brugen af babyslynge, som en ergonomisk god måde at bære sit barn på.

 

Naturlig støtte.

Når du bærer din baby er der flere muligheder. Uden en sele eller slynge bærer man sit helt spæde barn hvilende op ad sin egen krop. Hovedet kan evt. støttes af den ene hånd eller hvile mod skulderen. Man kan også have sit barn liggende i favnen, hvor barnet støttes af armene. Det lille barn støttes helt naturligt af din krop eller arme.

 

Baby’s hoved skal have støtte.

Det lille barn er proportioneret anderledes end den voksne. En nyfødt har et forholdsvist stort og meget tungt hoved med nakkemuskler, der endnu ikke er parate til at bære hovedets vægt i længere tid ad gangen. Når man bærer sit barn, er det derfor naturligt at hjælpe med at støtte barnets hoved. Efterhånden som barnets nakkemuskler bliver bygget op, vil man langsomt lade barnet bære sit hoved mere og mere selv.

 

Når man vælger en bæresele eller slynge, er det vigtigt, at den støtter barnet godt og at især nyfødte til 3-4 mdr. gamle babyer får den optimale støtte til hovedet. Barnet er endnu ikke parat til at sidde ret op i en sele. Når barnet sættes ret op, vil hele hovedets vægt hvile på rygraden, da nakkemusklerne ikke er færdigudviklede til at bære og støtte hovedets vægt.

Barnets krop skal ligge skråt, ned mod vandret stilling. Herved hviler barnets vægt i bæreselen eller slyngen og barnet støttes, ligesom man ville gøre det uden bæresele eller slynge.

 

Ligger baby rigtigt?

Det nyfødte barn har ligget i fosterstilling i mors mave. I søvnen søger baby selv fosterstillingen. Denne stilling er naturlig, tryg og velkendt. I en babyslynge med ringe, en vikle eller et bæresjal, har du mulighed for at bære din baby i denne stilling.

Stillingen virker måske umiddelbart noget sammen krummet med babys ben trukket op til maven og hagen, der vender ned mod brystet. Hvis man kigger på baby i et spejl, vil man se at babys ryg ligger i en blød bue som en banan. Prøv at sammenligne stillingen med den stilling baby selv indtager, når du sidder med ham i favnen.

Baby ligger ikke på ryggen i en slynge, mere lidt på siden og gerne med den underste arm ”rundt” om mor – ligesom i amme situationen.

 

 

 

Vejrtrækning.

Ved at lytte til barnets vejrtrækning kan du finde ud af, om barnet ligger godt i slyngen. Vejrtrækningen skal være let og uhindret. Snorker barnet kan det være tegn på at stillingen skal justeres, således at barnet kan trække vejret let igen. Nogle børn kan godt ”knirke” særlig præmature børn. Det er helt i orden, hvis baby plejer at ”knirke” uden at ligge i slyngen. Ret barnet så hagen ikke er trykket ned mod brystkassen, men barnet kommer til at ligge lidt mere udstrakt. Det kan gøres ved at lægge barnet lidt på skrå i slyngen.

Hvis du forestiller dig selv i en hængekøje, vil du ligge med enden lavt, ben og hoved højt, hvis du ligger i midten. Hvis du lægger dig lidt på skrå, ligger du mere udstrakt.

 

Op at sidde.

Når barnet har opnået en god hovedkontrol (4-5 mdr.) og du begynder at bære barnet siddende, skal bærestykket mellem barnets ben nå fra knæhase, under barnets numse og ud til den anden knæhase. Derved opnår du et stort område, som barnets vægt fordeler sig over. Barnets ben må ikke hænge lige ned. Numsen skal være lidt lavere end knæhaserne, så barnets numse laver en ”pose” i slyngen, hvilket giver en svag krumning af ryggen.  Barnet skal nærmest sidde med benene i ”frø stilling”.

Hvis du vælger en sele, der kun har et smalt siddestykke, vil barnets vægt hvile på det smalle siddestykke mellem barnets ben. Dette er en stor belastning af rygraden. Endelig kan det muligvis give problemer for de små drenge at hele vægten hviler på kønsorganerne.

 

Den bedste sele/slynge.

Der findes mange seler og slynger, og de har alle deres kvaliteter. Du skal vurdere, hvad jeres behov er. Er din baby under 4 mdr. skal du lægge vægt på hovedstøtte og mulighed for at barnet kan ligge i selen/slyngen. Ønsker du at bære et lidt større barn, der gerne vil følge med i hvad der sker, er det vigtigt at der er mulighed for en god støtte mellem benene og under numsen. Sørg derfor for at bæreselen/slyngen egner sig til disse bærestillinger. Det er vigtigt at der er mulighed for at ændre/justere barnets stilling, så barnet ikke ligger fastlåst i en uhensigtsmæssig stilling.

Udskriv

 


 

 

 

• Slynge-net.dk © 2005 •